Den danske regering vil gerne være en grøn stormagt og bliver internationalt også anerkendt som et eksempel for andre lande. Men herhjemme erklærer ngo’er og støttepartier regeringens klimaindsats for dumpet. De to fænomener er tæt forbundet: Selv om Danmark på mange måder leder på klimapolitikken, bliver lederskabet i stigende grad truet af regeringens modvilje mod tiltag, der kan koste på beskæftigelsen inden for bestemte sektorer eller på folks adfærd og spisevaner.
For et land som Danmark, der kun står for 0,1 procent af de globale udledninger, er det ved at påvirke andre lande at man kan gøre en større forskel. Historien har vist, at lande gennem lederskab kan gøre en langt større forskel end deres andel af de globale reduktioner. Det har bl.a. Danmark, Sverige, New Zealand og Costa Rica gjort. I en tid, hvor stort set alle lande skruer op for klimatiltagene, er der øgede muligheder for at påvirke andre lande. Og når andre lande gør mere for klimaet, mindskes risikoen for, at en ambitiøs dansk klimapolitik bliver udvandet af, at produktion flytter udenlands.
