Med Henrik Dahl i spidsen har en forsamling af politikere, spinatfugle og facebookkrigere angrebet universiteterne og især humanistisk forskning i bl.a. køn, integration og etnicitet. Nu, hvor røgen forhåbentlig snart lægger sig for en stund, kan der være grund til en kort evaluering: Hvor står vi efter de mange og hidsige angreb? Har vi lært noget nyt, og er vi kommet et bedre sted hen?
Svaret er nedslående. I hvirvlen fra de grove beskyldninger har det været umuligt at få øje på den forskning, det hele skulle handle om, og det er meget vanskeligt at se, at ’debatten’ har lært os noget som helst væsentligt om den humanistiske forsknings kendetegn og relevans.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
