Det er de tavse katastrofer. Børnene uden sprog. Ham, som kigger ned i gulvet. Et barn, der aldrig blev sig selv helt. Det er børnene, der oplever en strukturel diskrimination, fordi vi blot så til, mens de sad alene i mørke lejligheder.
Mit opråb er simpelt: Vi bør definere passiv opdragelse som misrøgt og kræve, at alle småbørn bliver stimuleret af voksne.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


