I en stort opsat kommentar forleden harcelerer Heine Andersen bl.a. over en kronik af mig i Berlingske, hvor jeg bruger Institut for Kunst- og Kulturvidenskab (IKK) på Københavns Universitet som eksempel på venstreradikal politisering af videnskaben. Han skriver, at det er ærgerligt, at man »ikke får at vide, hvilke fonde og projekter der er tale om«. Og at han indtil dette sker, vil tillade sig at kalde det, jeg skriver, for »uvederhæftig sensationspropaganda. I dette tilfælde desværre fra en forsker, som burde være opmærksom på krav om korrekthed og dokumentation«.
Her må man nok spørge, hvilken tekst Heine Andersen egentlig har læst. Hele min kronik er sådan set én lang, minutiøs gennemgang af fem konkrete forskningsprojekter fra IKK, der beskrives med udgangspunkt i instituttets egen præsentation af disse projekter på hjemmesiden, og med nævnelse af, præcis hvilke fonde og præcis hvilke beløb der er tale om – andre projekter kunne i øvrigt meget vel også være føjet til. Bevidst har jeg sågar kun nævnt navnene på de forskere, der selv er meget fremme i medierne, og ikke på dem, der har valgt ikke at være det, for at holde fokus på problemstillingen, altså det modsatte, må man nok sige, af ’sensationspropaganda’.
