Hvis du tager et kig ind på børnemodtagelsen på Rigshospitalet, finder du højstole til babyer, Peter Plys-plakater og gode eller mindre gode farveblyanter. I mange år var det himlen for mig at komme på hospitalet, men ens behov ændrer sig, som man bliver ældre. Som ung har man behov for at mødes med andre på sin egen alder og lave ting uden for behandling og sygdom. Hvis vi unge, der af forskellige grunde har vores vanlige gange på hospitalet, ikke har mulighed for at leve et nogenlunde normalt ungdomsliv, kan det skade os både fysisk og psykisk.

I mange år fik jeg selv alvorlige fysiske såvel som psykiske reaktioner, når jeg var indlagt. Det gjorde jeg, fordi jeg var blevet for stor til legestuerne. Derfor blev jeg inde på min egen stue i de mange timer, jeg fik min behandling. Heldigvis for mig blev jeg et par år senere introduceret til Ungecafeen HR Berg, det eneste sted på hele Rigshospitalet, som kun tilhører de unge. Senere mødte jeg også Ungecaféen, og da aftog mine fysiske reaktioner helt. Det er dog desværre ikke alle, der har mulighed for at komme derned, enten fordi de er for dårlige, eller fordi de ikke må forlade deres afdeling. Det ender med at blive en ond cirkel: Dem, der er for dårlige til at komme ud, får det endnu værre. Hvis vi unge fik vores egen afdeling i stedet for at blive placeret på en børneafdeling, ville mange af os opleve aftagende symptomer, og vi ville derfor blive udskrevet hurtigere. Det er derfor både godt sundhedsmæssigt og økonomisk.