Jeg bliver bange, når jeg læser justitsminister, Nick Hækkerups, Kronik 22. august i Politiken. I sin logik tager han to fundamentale begreber, tryghed og frihed, og postulerer, at vi kan opnå begge dele ved at overvåge de danske borgere. Men overvågning er kontrol og dermed det modsatte af frihed. De stater i verden, hvor overvågning er udbredt, er ikke de stater, vi betegner som frie.
»Overvågningskameraer tager den formelle frihed fra de stærke, som intet frygter, men de giver reel frihed til dem, der savner tryghed«, skriver justitsministeren. Det er et absurd argument, og man kan kun spørge, hvem der skal vurdere, hvem de stærke og de svage er.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

