Når der snart er valg til Forbundsdagen, topper Tyskland og tysk politik typisk i danske medier, og der ses indslag og særreportager om Tyskland overalt. Denne midlertidige interesse i Tyskland slører imidlertid det beskæmmende faktum, at danskernes viden om deres sydlige nabo som oftest er yderst beskeden – og tit desværre bygger på grundlæggende fejltolkninger.
Tyskerne har nu i 70 år pisket sig selv i skyldfølelse over nazisternes forbrydelser, og når deres regering fører en mere åben indvandringspolitik end den danske, må det skyldes, at de fortsat er underlagt ubearbejdet skyldfølelse, som den politiske elite forsøger at kompensere for med naiv verdensåbenhed, mener danskerne. Og repræsenterer den islamkritiske bevægelse Pegida og det højrepopulistiske parti AfD ikke folkets opgør med en politisk elite, der ikke har taget højde for den i befolkningen udbredte modvilje mod Merkels alt for liberale flygtninge- og indvandringspolitik? Og har man ikke i Tyskland i årtier undgået at diskutere indvandringspolitik, fordi man i modsætning til Danmark har berøringsangst over for emnet? Mangler tyskerne sågar at bakke helhjertet op omkring den ytringsfrihed, som Danmark værner omkring, mens tyskerne endnu ikke helt har taget den til sig? Har de egentlig forstået, hvordan demokratiet fungerer?
