11. september 2001 kl. 8.45, da det første fly bragede ind i det nordlige tårn i World Trade Center, skete det, som ingen havde troet muligt. Fjendtlige magter havde lykkedes med at angribe ikke bare USA, men hele Vesten. Eller, var det nu også et fremmed angreb?
I takt med, at den daværende præsident Bush tonede frem på skærmen og advarede mod at tro på ’vanvittige konspirationsteorier’ – underforstået, at man i stedet skulle tro på hans udlægning, havde der allerede i mange kredse bredt sig en fornemmelse af, at ikke alt var, som det så ud, og at der var væsentlige huller i den officielle forklaring om, at det var den islamistiske bevægelse Al-Qaeda, der stod bag. ’Sandhedsbevægelsen’ om 9/11 var født, og da USA de følgende år indledte to krige i Mellemøsten, blev det ret åbenlyst, at Bush-regeringen med angrebet fik en lidt for nem anledning til at retfærdiggøre en invasion, som for mange var dømt til at mislykkes. Måske handlede det i virkeligheden om olie?
