Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil indføre flidskarakterer, hvor eleverne får klistret et stempel på ryggen af, hvor flittige og arbejdsomme, de nu opleves. Det er både skævt og skørt, synes jeg. Skævt, fordi unge i forvejen er presset af karakterræs, af perfekthedskultur og pres af at blive målt, vejet og afrettet hele vejen op gennem deres opvækst. Det er veldokumenteret, at det tærer på selvværdet: Er jeg god nok, er jeg dygtig nok? Og nu føjer undervisningsministeren så ’er jeg flittig nok?’ til listen.
Det medvirker efter al sandsynlighed til det stress, som unge oplever, og som udmønter sig i flere unge, der oplever angst, ensomhed og utilstrækkelighed. Hvad med at give lidt plads til at udvikle sig, til at finde sin vej, træde lidt ved siden af og finde tilbage igen – i stedet for at indlede endnu et kapløb om omgivelsernes gunst for at være Flittig Lise og Flittig Per?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

