Jeg husker tydeligt dagen, hvor jeg kom tilbage på gymnasiet efter at have været væk i en måned. Sidste gang, jeg så mine veninder, var jeg diagnosticeret med én sygdom – den autoimmune bindevævssygdom lupus. Nu havde jeg fået lægernes ord for, at den træthed, jeg havde mærket i min krop på det seneste, skyldtes en anden og mere sjælden sygdom – muskelsvindsformen myastenia gravis.
Kantinen summede af liv, da jeg bevægede mig over mod mine veninder. Inden jeg fik sat mig på en af de høje stole, væltede spørgsmålene ind. »Er du okay? Hvad er der sket? Hvad fejler du?«
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
