På lørdag afsløres, eller rettere tilsløres, et i enhver forstand enestående kunstværk i Paris: Triumfbuen pakket ind i hvidt stof. Det bliver vel det sidste stik, de verdensberømte kunstnere Christo og Jeanne-Claude henter hjem. Han døde i fjor, hun i 2009. Værket er finansieret af parrets efterladte formue og oprindelige idé. Det nu godt gemte sejrsmonument kan ses eller rettere ikke ses frem til 3. oktober.
Begge kunstnere var immigranter: Jeanne-Claude oprindelig marokkaner, Christo flygtning fra Bulgarien. Hvordan vi skal tolke de to eksilmenneskers værk, bliver i sidste ende et krav til os selv. At Triumfbuen nu ligner et udslidt møbel, der skal flyttes på loftet, kunne rime med Nato’s exit fra Afghanistan og den nedtur, vi oplever overalt i det forkælede Europa, når røster nu kræver endnu flere skotter mellem os og dem, for hvem det menneskelige vilkår bliver stadig mere ubærligt.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
