Blandt store humanistiske tænkere i 1900-tallets Europa var Simone Weil enestående. Der kunne ikke presses et stykke papir ind imellem hendes liv, hendes flammende tro og sociale engagement. Tuberkulose og udmattelse kostede hende livet i eksil i Storbritannien i 1943, bare 34 år gammel. Forgæves havde hun bedt de frie franske styrkers leder, general de Gaulle, om at sende hende tilbage til modstandsbevægelsen i det tysk besatte Frankrig – og den visse død.
Weil sluttede sig i august 1936 til den republikanske folkefront, som støttede Spaniens legitime regering i kampen mod fascistiske, katolske og monarkistiske oprørere, der samledes under den senere spanske diktator, general Francisco Franco. Denne borgerkrig, der varede fra 1936 til folkefrontens endelige nederlag i 1939, har slående lighedspunkter med den borgerkrig, der foreløbig har hærget Afghanistan fra den sovjetiske invasion i 1979 til Nato-troppernes tilbagetrækning i august i år.
