Blandt store humanistiske tænkere i 1900-tallets Europa var Simone Weil enestående. Der kunne ikke presses et stykke papir ind imellem hendes liv, hendes flammende tro og sociale engagement. Tuberkulose og udmattelse kostede hende livet i eksil i Storbritannien i 1943, bare 34 år gammel. Forgæves havde hun bedt de frie franske styrkers leder, general de Gaulle, om at sende hende tilbage til modstandsbevægelsen i det tysk besatte Frankrig – og den visse død.
Weil sluttede sig i august 1936 til den republikanske folkefront, som støttede Spaniens legitime regering i kampen mod fascistiske, katolske og monarkistiske oprørere, der samledes under den senere spanske diktator, general Francisco Franco. Denne borgerkrig, der varede fra 1936 til folkefrontens endelige nederlag i 1939, har slående lighedspunkter med den borgerkrig, der foreløbig har hærget Afghanistan fra den sovjetiske invasion i 1979 til Nato-troppernes tilbagetrækning i august i år.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

