Mødet trak ud. Tiden løb fra ham, og nu kommer han for sent hjem. Nervøst åbner han døren og går langsomt ind. Han lodder stemningen. »Hvor har du været?«. Hun stirrer koldt og bebrejdende på ham. På bordet står en halvtom flaske vin. Hun har drukket – igen. En fremstammet forklaring om mødet med chefen vinder ikke gehør. »Du har været sammen en anden. Har du ikke?«. Raseriet tager fart. Fra stuen høres børnenes gråd. De trygler mor om at lade far være. Deres gråd gør hende blot mere rasende. Hun griber ud efter flasken. Han når kun at dreje hovedet, før den rammer ham lige over øret. Det giver et skarpt jag, og så falder han …
Vi har altid vidst, hun var der. ’Kvinden med kagerullen’ og hendes undertrykte mand. Vi har moret os, men aldrig turdet spørge, hvad hun egentlig gør med den kagerulle. Men muntrer vi os også, når en mand med en kølle og korslagte arme vredt venter på, at hans kone kommer hjem?
