Den gennemsnitlige landmand har en gæld på ca. 27 millioner kroner, er 56 år og har et årligt overskud på ca. 100.000 kroner. Det fremgik af faktaarkene til regeringens oplæg til grøn omstilling af landbruget – baseret på tal fra 2015-19. Tager man gennemsnitsbrillerne på, er det altså ikke nogen særlig god forretning at drive landbrug i dag. De små marginaler presser konstant landmændene til at effektivisere på bekostning af naturen, og de er dermed hovedårsagen til den faldende biodiversitet og de mange lukninger af drikkevandsboringer på grund af alt for høje pesticidforekomster.

I de seneste år er et landbrug gået konkurs hver tredje dag. Lidt mindre og lidt mere afhængigt af nedslag, men det er mange. Desuden er de udenlandske kapitalfonde begyndt at opkøbe i et omfang, som ingen har kunnet forestille sig. Indtil udgangen af 2018 havde de allerede købt 66.500 hektar. Til sammenligning er Dyrehaven ca. 1.000 hektar. Det minder lidt om et brandudsalg af vores landbrugsjord. Landbrugets dårlige økonomi betyder også, at landbrugene er blevet meget større, i takt med at de er blevet sammenlagt efter konkurs, og i dag ejer ca. 0,6 procent af befolkningen de 60 procent af landet, som er under plov.