Vi kender dem; Københavnske gader, hvor man af frygt for den vilde trafik selv holder ekstra hårdt i fat i cykelstyret. Gader, hvor det løber mig koldt ned ad ryggen ved tanken om, at her skal børn cykle. Gader, hvor trængsel ikke blot er en gene, men kan være et spørgsmål om liv og død.
Efter 8 års arbejde for at skabe et København, hvor det er rart og sikkert at cykle, står det klart for mig, at vi ikke kan løfte denne opgave på rådhuset alene. Og når det er et spørgsmål om vores børns sikkerhed, så er passivitet ikke en mulighed!
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


