Fra den dag, jeg trådte ind over dørtærsklen på den psykiatriske afdeling, ændrede mit liv sig til det værre. Jeg blev suget ind i et sygt univers, som eskalerede min sygdom. Den underfinansierede og pressede psykiatri var langtfra den redning, jeg havde håbet på, da jeg som 12-årig søgte hjælp.
Det havde ellers været en hård kamp overhovedet at få lov at komme ind i psykiatrien. Som 12-årig blev jeg ramt af en spiseforstyrrelse. Jeg ønskede at få hjælp, og jeg var i den grad motiveret til at få det bedre. Der var blot ingen hjælp at hente. Min praktiserende læge gjorde sit bedste, men fik afslag fra psykiatrien gang efter gang. Da der endelig var hul igennem til systemet, havde min sygdom udviklet sig voldsomt. Jeg var så undervægtig, at det var livstruende. Der var ingen tvivl om, at jeg skulle indlægges med det samme.
