Lyt til artiklen
En mørk og kold novemberdag i Glasgow mødtes jeg og mine kollegaer fra Europa-Parlamentet med den russiske forhandlingsdelegation på COP26-klimatopmødet. Det var et møde, der knuste de blåøjede illusioner og satte en fed streg under, at EU og USA nu må bruge sine økonomiske muskler for at presse de lande, der ikke handler for klimaet.
På klimamødets næstsidste dag havde vi sat de russiske forhandlere stævne. Vi ville gerne høre om deres planer og fortælle dem om, hvilken politik vi mente, der skulle til. De kunne fortælle, at Rusland vil blive klimaneutralt senest i 2060 (10 år for sent ifølge FN’s Klimapanels analyser), og de spurgte derefter, om vi ville vide mere. Det ville jeg gerne.
