Forrige sommer havde jeg pengefeber. Det varede det meste af en uge. Meget var gnidret i den tid; det blå hav, det varme sand, solen, der brændte ned over Feriedanmark, men der var også nogle ting, der stod klart.
Aktiekurserne først og fremmest, der steg og faldt, mest steg. Pengene – mine – der, så snart de blev sat i de rigtige værdipapirer, ville avle og yngle, arbejde på egen hånd, men alligevel også altid for mig, blive mangfoldige og flere og adskillige, indtil de sidst blev utallige, og mit mål i en eller anden forstand var nået, og jeg så kunne sætte mig nye mål.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
