Utallige regeringer har gennem de seneste 40 år erkendt problemet med regler, som er unødvendige og stjæler tiden fra det, der rent faktisk betyder noget. Den ene statsminister efter den anden har lovet, at nu skulle det nok blive bedre, men trods løfterne om at »gøre det lettere at være dansker« (Schlüter, 1982), »færre og bedre regler« (Nyrup, 1996), »gøre op med Systemdanmark« (Fogh, 2002), »slippe friheden løs« (Løkke, 2009), »sætte mere fokus på den enkelte« (Thorning, 2014) og tage afsked med »dillerdaller og lirumlarum« (Løkke, 2017), kan ingen faggrupper noget sted i det offentlige mærke den mindste forskel i positiv retning.
De fine formuleringer har ellers undervejs været akkompagneret af både ’væk-med-bøvlet-’ og ’meld-en-regel’-kampagner, som har givet ordet til ’virkeligheden’, der optimistisk har indsendt tusindvis af forslag til, hvilke meningsløse og unødvendige paragraffer der uden videre kunne skrottes, hvorefter langt de fleste er blevet bevaret. ’Virkeligheden’ forstår åbenbart ikke forskellen på nødvendig og unødvendig regulering.
