Lyt til artiklen
Omkring hver 10. år undrer, ærgrer eller forbitres en læser sig over genrekarakteristikken rytmisk musik. I dette årti er det musiker og komponist Torben Enghoff, der i et indlæg i Politiken (28.1.) føler trang til at tage det »idiotiske udtryk«, som han benævner det, under behandling.
Det vil dog næppe heller lykkes at mane det i jorden denne gang. Dette skyldes dobbeltbetydningen af ordet rytmisk. På amerikansk forstås det som rhythmic culture – dvs. en integration af musik, sang og dans med rødder i den afroamerikanske musikkultur. Det er da også forklaringen på, at Rytmisk Musikkonservatorium i 1990 på engelsk kom til at hedde Rhythmic Music Conservatory efter rådslagning med den amerikanske guitarist John Scofield.
