Danmark har nogenlunde lige så meget brug for Enhedslisten, som man har for et rustent søm i foden. Efter første uge af den russiske angrebskrig står det så lysende klart, at det giver svejserøjne at stirre på det.
Det smerter mig at skrive det, fordi jeg hidtil har betragtet Enhedslisten som et sympatisk parti med hjertet på rette sted og en ikke uvæsentlig protestberettigelse. Et sammenrend af altruistiske fantaster, som forekom mig sært nuttede i deres higen efter det socialistiske Shangri-La. Men nu i Getsemane-timen, hvor Enhedslistens skvattede ansvarsunddragelse er umisforståelig, er partiet foragteligt.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

