Debatindlæg afAsser Amdisen

historiker og forfatter

Engang var verdenskrige noget, man vandt eller tabte, men efter sommeren 1945 kan den store krig kun tabes. Og fjenden er derfor ikke andre nationer, men alle de kræfter, som vil sætte hårdt mod hårdt.

Mareridts-militarisme: International politik er en skolegård, hvor drenge drømmer om krig

Lyt til artiklen

Forleden læste jeg Pravda. Avisen er en russisk propagandakanal, som ikke hjælper med at finde sandheden, men til gengæld er en fremragende kilde til at forstå, hvordan Ruslands magthavere gerne vil have sandheden fremstillet. Det interessante var, at indholdet føltes meget bekendt. Alt var som i de vestlige medier bare vendt 180 grader.

Fælles for nyhedsdækningen er, at modparten lyver. Modparten ønsker krigen, og det er derfor nødvendigt at sende militær og våben til Ukraine for at sikre freden. Den bagvedliggende årsag til krisen er, at modparten har forsøgt at øge sin indflydelse i Ukraine, og det er derfor nødvendigt at sætte hårdt mod hårdt for på den måde at skræmme modstanderen til at trække sig tilbage og dermed skabe fred i regionen og sikre selvbestemmelsesret og reelt demokrati for indbyggerne i Ukraine. Det eneste sprog, modstanderen forstår, er rå magt. Sådan lyder sangen fra både øst og vest.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her