Gennem de sidste tyve år har Danmark stået last og brast med USA i to illegitime, fejlslagne storskalakrige i Irak og Afghanistan. I de år har vi de facto deponeret store dele af vores udenrigspolitiske beslutningskraft i Washington. Det har hverken bragt demokrati eller global stabilitet med sig. Allianceiveren toppede under Anders Fogh, men synes nu nærmest udfordret af Mette Frederiksens iver efter at tilfredsstille amerikanerne og revitalisere den dansk-amerikanske alliance – hvis den da på noget tidspunkt har været udfordret. Forslaget om en ny forsvarsaftale med USA, som vil invitere amerikanske soldater og våben indenfor, tager alliancens karakter til et nyt helt uforståeligt niveau.
Jeg er langtfra overbevist, om at denne leflen for USA er til fordel for vores sikkerhed – for slet ikke at tale om den globale sikkerhed. Hvorfor er vi helt blinde over for den rolle, USA har spillet i verden – i krige, i militærkup og invasioner. Det er ikke mere end lidt over et år siden, at Trump havde magten i USA, og han kan meget vel have generobret den om få år. Hvilken udenrigspolitik ligger vi så med en ny forsvarsaftale bogstaveligt talt hus til?
