Aminata Amanda Corr skrev i Berlingske, at »dansk kulturliv er ikke deres ansvar voksent, når de forfalder til overivrigt medløbercensur«. I fortvivlelse over kulturministeriets bastante udmelding, og fordi Aminata jo havde ret, inviterede jeg til paneldebat på Mungo Park, hvor jeg er direktør, under overskriften ’Boykot af russisk kunst’. Og jeg var for at være ærlig nervøs over at afholde arrangementet.
Den ene del af mig sørger så dybt over krigen, at jeg for det meste er fyldt op af følelsen af, at det eneste, som giver mening lige nu, er at donere penge til krigens ofre og gøre alt, hvad man som borger kan, for at få krigen stoppet – med andre ord, at det at stille sig på en scene eller male et maleri føles forkert. Den anden del af mig ser det modsat som en faglig pligt som direktør for et mellemstort teater, at jeg gør mig umage, for at danne mig en gennemtænkt, egenrådig holdning til, om vi blindt skal følge Kulturministerens påbud og boykotte; eller tænke selv.
