Jeg har brugt meget af mit professionelle og akademiske arbejdsliv på at fokusere på Ukraines energipolitik og advare om de strategiske implikationer – der nu så smerteligt er blotlagt – af europæisk afhængighed af russisk gas. Nu, hvor jeg er flygtet fra mit hjem for at komme i relativ sikkerhed i Lviv sammen med min søn, mens min mand og min far er blevet tilbage i Kyiv og lytter til luftsirener hver nat, er jeg meget ked af, at der altid er blevet taget let på ukrainernes råd. Nu må hele verden bøde for det.
Men dén mælk er allerede spildt. Optimistiske beslutningstagere i Berlin og andre hovedstæder støttede anlæggelsen af Nord Stream 1-rørledningerne fra Rusland direkte til Tyskland under Østersøen i 2010, fremfor at udvide to eksportruter på landjorden gennem Ukraine og Polen. Europas afhængighed af russisk gas blev større – selvom fordoblingen af gaskapaciteten i Nord Stream heldigvis til sidst blev blokeret af Tyskland, kun få dage før Putin sendte sin hær ind i Ukraine.
