Det her må man ikke sige. Slet ikke som pressechef i Gigtforeningen. Jeg blev ked af det på Wozniackis vegne, da hun blev syg. Men jeg blev også en lille smule glad. Jeg er selv syg med leddegigt og ved, hvor slemt det kan være – og jeg vidste, at det kunne koste hende den flotteste tenniskarriere, som hun har lagt sit liv i.
Så jeg var oprigtigt ked af det på hendes vegne – og på sportens vegne – da hun annoncerede sygdommen i 2018. Men jeg var også en lille smule glad. Fordi jeg vidste, at nu ville pressen og alle mulige andre endelig tale om den her forfærdelige sygdom, som ingen ellers rigtig gider tale om eller interessere sig for.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

