Jeg rejser mig besværet fra stolen i venteværelset og går op mod informationsskranken, hvor lægesekretæren sidder. Jeg læner mig op ad det hårde træ for at aflaste min ryg. Jeg har ondt. Meget ondt. Og min konsultation skulle have været begyndt for 40 minutter siden. Jeg bliver mødt af et par venlige øjne. Sekretæren kan godt se, at jeg har det skidt. Jeg spørger, om hun kan se, hvornår det er min tur til at se reumatologen, jeg har en aftale med.
»Jamen hun er her slet ikke i dag«, lyder svaret. Sekretærens venlige ansigt bliver alvorligt, da hun møder mine øjne. Ord er overflødige, mit blik fortæller det hele. Ren desperation. Sekretæren giver mig en arm og følger mig hen til en stol.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
