Vækkeuret ringer kl. 6.00. Jeg står op og gør mig klar – helst uden at børnene vågner – badet har jeg klaret aftenen forinden. Herefter laver jeg havregrød til hele familien. Min kæreste er også stået op, og hvis børnene er vågnet i mellemtiden, gør han dem klar. Vi prøver på bedste vis at få dem i flyverdragter og ud ad døren. Nogle morgener går det bedre end andre. Herefter afleverer vi hver sit barn i henholdsvis vuggestue og børnehave. Så videre på arbejde.
Et sted mellem kl. 8.10 og 8.20 rammer jeg kontoret. Alt efter morgenens stemning. To minutter efter er jeg koblet på min mail. Klar til dagens arbejde. Mine midaldrende kollegaer sidder og vender verdenssituationen: katten, der ville ud kl. 04 i nat, de forbandede hedeture, en slægtning, som nægter at få den rette hjælp på et plejehjem. Ikke uvæsentlige udfordringer, men jeg misunder dem faktisk. For et halvt år siden kunne jeg forvente 5-10 opvågninger med gråd om natten, hvis jeg havde børnetjansen. Det går heldigvis bedre. Jeg haster igennem dagens opgaver – hvert minut skal bruges effektivt. Jeg har ikke mulighed for at blive længere end planlagt. Hvis jeg har hentetjansen, kan jeg se frem til at arbejde om aftenen for at indhente det forsømte. Et valg, min kæreste og jeg har truffet. Vores børn skal være hentet og hjemme inden kl. 16.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar