Jeg har fravalgt at tage kørekort som ung, idealistisk klimaforkæmper. Men dette valg fortryder jeg mere og mere. Det er nemlig noget nær umuligt at være afhængig af offentlig transport i Danmark. I mange år har jeg levet med det, jeg elsker, nemlig at køre i bus og tog, og har derfor taget både forsinkelser og sporarbejde i stiv arm, mens jeg nød min klimavenlige færd rundt i landet. Men problemerne har hobet sig op til en mængde, der har overbevist mig om, at vi i Danmark er uendeligt langt fra at være et samfund, hvor det er muligt at fravælge den private bilisme, og at vores offentlige transportsystem er skabt ud fra devisen: Hvordan får vi hurtigst folk tilbage på motorvejene?
Oplevelsen, der skubbede mig ud over kanten, var, at mit rejsekort er blevet spærret, fordi jeg har glemt at tjekke ud tre gange. Jeg bor i Aarhus, har kæreste i København og familie i Aalborg, desuden tager jeg bussen til min uddannelse hver dag og bruger mine weekender på at rejse Danmark tyndt i foreningslivets navn – med andre ord bruger jeg mit rejsekort helt enormt meget. Men alligevel er mit kort blevet spærret, og jeg er blevet bandlyst fra at få et nyt efter tre forglemmelser over et år. Selvom jeg har tilgivet DSB og andre transportdiktatorer utallige gange, gik deres grænse altså ved tre fejl over et år fra min side. Måske de skulle køre samme sanktionsniveau på sig selv.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
