I sidste uge deltog jeg i statsborgerskabsceremoni i Herlev Kommune. Nogle ansøgere havde ventet i 15 år, nogle i 5 år. En ung kvinde var født i landet, en anden kom hertil som voksen. Men alle var lettede og glade.
I disse dage behandler vi så i folketingssalen listen over godkendte statsborgere. Og det er en glædelig begivenhed, som foregår to gange om året. Men jeg frygter, at det juridiske underskud, som har vist sig i rigsretssagen, stadig huserer i Integrationsministeriet. For hvad med alle dem, som står tilbage med et afslag på deres ansøgning?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

