Statsministerens udtalelse om civilsamfundets fællesskaber og deres forebyggende rolle i forhold til psykiske lidelser har de seneste uger vakt harme. Men hvis vi for alvor skal gøre os håb om at vende den negative udvikling i dårlig mental sundhed, er vi nødt til at inddrage både forebyggelse og behandling. Og her spiller civilsamfundet – blandt mange andre – en afgørende rolle.
For et par uger siden blev statsministeren i Folketingssalen spurgt, hvornår regeringen forventede at igangsætte tiårsplanen for mental sundhed og mennesker med psykiske lidelser. I den forbindelse nævnte Mette Frederiksen behovet for at gå et spadestik dybere:
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


