At skulle afskedige medarbejdere er altid svært og har omkostninger både for de afskedigede og for virksomheden, der taber viden og erfaring. Nationalmuseet har lige været igennem en fyringsrunde forårsaget af svigtende økonomi oven på coronanedlukninger og efterfølgende manglende entreindtægter. Det er Nationalmuseet ikke ene om: Rundt om i landet har mange museumsinstitutioner afskediget snesevis af medarbejdere som følge af nedgangen i indtægter. Det har gjort ondt: Både for de afskedigede medarbejdere; for de medarbejdere, der er tilbage og skal lave mere og for de berørte museer: Det er et videnstab, hver gang en erfaren medarbejder forsvinder.
Men debatten i medierne omkring Nationalmuseets seneste fyringsrunde har alene berørt de afskedigede forskere. Man kunne næsten få den det indtryk, at Nationalmuseet har mistet sin sidste forsker, eller at det kun er forskningen, der har betydning på museerne.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
