»Er det her en joke, eller har praktikanten fået frie tøjler? I må altså altid ringe, hvis I skal bruge grafisk assistance …«. Ordene er ikke mine, men en grafikers, som jeg følger på Instagram, der havde postet et billede af en plakat, som i hendes optik ikke var særlig vellykket. Som billedredaktør forstår jeg til fulde grafikerens forundring og frustration, for jeg ser desværre også mange eksempler på ting, der f.eks. er plastret til med pixelerede amatørfotos, og som hverken passer til tekst eller layout.
Men hvorfor er det, at mange får lov til f.eks. at finde fotos, layoute, fotografere eller designe, hvis de ikke er kvalificeret til det, og resultatet er, at produkterne ser discountagtige eller uprofessionelle ud? Er det, fordi det visuelle udtryk bare ikke bliver vægtet særlig højt, eller har man vænnet sig til ringe kvalitet? Skyldes det mangel på forståelse af, at det kræver nogle kompetencer at udføre arbejdet, og hvilke? Eller handler det dybest set bare om bundlinje, og at man gerne vil spare de visuelle fagspecialister væk? Svaret blæser i vinden.
