»Du skal kalde alarm nu« – jeg fumler febrilsk med den røde knap, som hænger på min buksekant. Hyletonerne i afdelingen er ikke til at tage fejl af, det er min kollegas paniske ansigtsudtryk heller ikke. Situationen er alvorlig, og der er behov for assistance. En bomstærk psykotisk kvinde blokerer indgangen til afdelingen, så personalet fra de andre afsnit ikke kan komme ind. Jeg kan mærke adrenalinen pumpe og er bekymret for, hvordan situationen udvikler sig. Alle sanser skærpes i sådan en situation.
Personalet fra de andre afsnit kommer ind ad en bagindgang. Da der er mennesker nok, overmandes patienten, og der kommer ro på situationen. Det kunne hurtigt have udviklet sig i en forkert retning, hvis ikke der havde været personale nok. Jeg priste mig bare lykkelig for, at det ikke var i en nattevagt, for da er bemandingen på de intensive lukkede afsnit skåret helt ind til benet, og mange gange er over halvdelen af personalet vikarer, hvorfor de ikke nødvendigvis kender patienterne.
