Det er ingen hemmelighed, at jeg er mere borgerlig end gennemsnittet af borgerlige. Og da jeg ved årsskiftet begyndte mit arbejde som valgt for Nye Borgerlige i Københavns Borgerrepræsentation, var jeg helt klar over, at jeg trådte ind i en parlamentarisk forsamling, som er mere rød end gennemsnittet af røde forsamlinger.
Jeg var imidlertid bevæbnet med en klippefast tro på, at København selvfølgelig kan drejes i en mere borgerlig retning, hvis bare den borgerlige hud er hård nok.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

