Debatindlæg afThomas Søbirk Petersen, Charlotte Kroløkke, Janne Rothmar Herrmann og Stine Willum Adrian

hhv. professor i etik (RUC), professor i kulturstudier (SDU), professor i jura (KU) og lektor i tekno-antropologi (AAU)

Hvis vi i forvejen accepterer, at det er lovligt, at et rationelt individ, der ønsker at donorer sin nyre eller bortadoptere sit barn eller sine æg, ikke er udtryk for udnyttelse, så bør vi også acceptere, at man kan ønske at bære et barn for andre mennesker.

Surrogatmødre er en gave for samfundet, men de får ikke noget igen

Lyt til artiklen

Flertallet af danskere ønsker at få børn. Men for nogle kan det være umuligt. Det kan f.eks. være, fordi kvinden har fået fjernet sin livmoder eller sine æggestokke på grund af en sygdom. Eller der kan være tale om en kvinde, hvor det på grund af en alvorlig hjertesygdom vil være meget farligt for hende at blive gravid.

Det gælder for alle individer, at hvis de ikke kan eller ikke ønsker at adoptere, så er deres eneste mulighed for at få et barn at indgå en aftale med en surrogatmor. Ved en sådan aftale gennemfører en kvinde en graviditet for andre, for derefter at bortadoptere barnet til dem. Men debatten om surrogatmødre er ofte meget sort-hvid. Enten handler debatten om altruistisk surrogatmoderskab eller om kommercielt surrogatmoderskab.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her