Som dansk-afghaner har jeg personligt haft det ualmindeligt svært med tørklædet. Dels fordi tørklædet for mig, især den berømte blå burka, symboliserer et kvindefængsel og i det hele taget alle de former for undertrykkelse, som kvinder i Afghanistan dagligt bliver udsat for og tvangsmæssigt må leve under. Især nu, hvor Taleban sidder på magten med deres anti-kvinde-agenda.
Jeg har det også svært med tørklæder til børn, fordi jeg mener, at pigebørn i Danmark ikke forstår sig tilstrækkeligt på religion til at kunne træffe et velreflekteret, velovervejet og perspektivrigt valg om tro. Det skyldes også, at børns kognitive udvikling op til teenageårene betyder, at de ifølge sagkundskaben ikke er modne nok til at kunne træffe en så skelsættende beslutning for deres liv.
