Ungdommen lever for usundt, de fester for meget, de tager for mange sabbatår, og de bidrager for lidt til den samfundsøkonomiske vækst. Politikere, interesseorganisationer, myndigheder og tænketanke holder sjældent igen med ønsker til, hvordan ungdommen burde leve. I mange henseender er det ungdommens levevis, der bliver ofret som bønder i et større politisk skakspil, hvor samfundsmål ønskes opnået på bekostning af den levevis, som unge mennesker i dag har valgt.
Tidligere på sommeren kunne man på tv høre Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos, plædere for, at unge mennesker skulle tage færre sabbatår. Den såkaldte liberale økonom kunne i sit excelark konkludere, at der var betydelige milliarder at hente, hvis ellers de unge ville leve efter hans forskrifter. På Facebook konkluderer han efterfølgende kækt, at to jordomrejser måtte være mere end rigeligt.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
