Musikbranchen er Det Vilde Vesten, når vi ser på løn og arbejdsforhold. Alt for ofte får musikere ingen eller meget ringe betaling for deres arbejde. Og i mange tilfælde er det på det offentliges regning. Det er ikke nødvendigvis ond vilje, men når private, fonde, foreninger og virksomheder på eget initiativ søger offentlige midler og arrangerer koncerter og arrangementer, er økonomien ofte stram, og drømmene er store.
I klemmen mellem de store drømme og den stramme økonomi er der musikere, der ender med at blive dårligt betalt for deres arbejde. Det er en svær situation at stå i som musiker. Måske er man personligt involveret i arrangementet, måske tænker man: ’Hvis jeg spiller nu, tjener jeg måske flere penge senere’. Måske føler man sig presset til at sige ja for ikke at blive stemplet af andre arrangører som besværlig.
