Konservatives statsministerkandidat, Søren Pape Poulsen, taber lige nu voldsomt momentum. Der peges på personlige fejl, manglende moral og troværdighed, uvidenhed og intellektuelle brister. Der tales om, at hans personlige nedsmeltning sker for åbent kamera.
Men det, der kan siges om Papes karaktertræk, kan slet ikke forklare, at han sandsynligvis ikke bliver statsminister. Langt vigtigere er de konservatives politik, som med 2030-planen tydeliggør, at partiet vil restaurere en kendt neoliberaliseret kapitalisme, hvor ulighederne kan få lov til at øges endnu mere, end de er i forvejen, og hvor reduktioner i den offentlige sektor vil medføre en stor nedgang i antallet af ansatte og deraf følgende velfærdsforringelser.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
