Jeg har det privilegium at fungere som domsmand ved byretten i Aarhus. Når jeg skriver, at det er et privilegium, mener jeg det ærligt. Det er en spændende opgave, og selv om det også kan være grænseoverskridende at konfronteres med samfundets skyggesider og idømme et andet menneske en fængselsstraf og fratage det dets frihed, så er der også en vis tilfredsstillelse i at udføre denne vigtige samfundsopgave. Der er imidlertid en ting ved opgaven, der generer mig, og det handler om noget så hverdagsagtigt som økonomi.
Som domsmand modtager man et vederlag på 1.100 kroner for en dags arbejde i retten. Dette vederlag skal godtgøre den løn, man ikke får, når man tager fri fra arbejde for i stedet at løse en opgave for samfundet. Vederlaget skal der betales skat af, og man får hverken feriepenge eller pension oveni. Det betyder, at det vederlag, man får som domsmand, svarer til en månedsløn på omkring 20.000 kroner. Så lav en løn er der meget få mennesker i Danmark, der får.
