Jeg havde engang en sekretær, der hed Else.
Jeg var lige blevet borgmester på Københavns Rådhus og var slet ikke vant til sådan at have et forkontor og en sekretær. Else var en sekretær af den gamle skole og havde, før hun kom til rådhuset, været chefsekretær for en række topchefer i det offentlige. Hun var enestående dygtig. Hendes arbejdsopgaver var at holde styr på min hverdag som borgmester: sørge for, at jeg havde de rigtige papirer med til møderne, og holde styr på en kalender, der for en borgmester har det med at sande til lynhurtigt.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
