Før valget delte statsministeren roser uden torne ud på gader og stræder, men den tid er forbi. Regeringsgrundlaget har nogle roser med meget store torne, som ikke er groet i fagbevægelsens eller min baghave. For vi står præcis det samme sted som i 2012, hvor den daværende SR-regering også foreslog, at lønmodtagerne skulle arbejde mere ved annullering af to feriedage eller helligdage. Både 1. maj og grundlovsdag var i spil. Men vi i Dansk Metals hovedbestyrelse sagde 7. juni 2012 NEJ TAK til tilbuddet fra finansminister Bjarne Corydon, (S). 9. juni meddelte finansministeren, at trepartsforhandlingerne var lukket. Regeringen foreslår nu, at store bededag annulleres og bliver en arbejdsdag, for vi skal jo alle bidrage, lyder det, fordi pengene skal bruges på forsvaret i kampen mod Putins krigsmaskine. Tænk, at vi i 2023 skulle opleve, at en russisk diktator har indflydelse på, hvor mange helligdage vi skal have i Danmark. Det er efter min mening uansvarligt af regeringen at ligge under for Putin.
Vi mangler arbejdskraft i Danmark, og derfor er det godt, regeringen vil have de ca. 45.000 unge mennesker, der ikke er i gang med uddannelse eller arbejde, i gang. Men det er ubegribeligt, at regeringen vil øge arbejdsudbuddet med ca. 2.500 personer ved at slagte seniorjob-ordningen og seniorpensionen på arbejdsudbuddets alter. Så bliver jeg virkelig indigneret. Seniorjob-ordningen blev lavet af beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) som kompensation på de forringelser, man havde lavet i tilbagetrækningsreformen i 2006 på de forringelser af efterlønnen og dagpengene. Så var de lønmodtagere, der betalte til efterlønnen, men mistede deres dagpengeret mindre end fem år før pensionsalderen, sikret et seniorjob i kommunen på overenskomstmæssige vilkår, frem til de kunne gå på efterløn. De var ’home safe’. Hvorfor er der behov for at slagte seniorjob-ordningen, når arbejdsgiverne står og råber på kvalificeret arbejdskraft? De kunne da bare ansætte dem, der er i seniorjob eller hvad?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


