En vigtig forudsætning for, at moderne politikere kan opnå succes med populistiske strategier og italesættelser, er, at deres udfald i perioder kan give mening for dele af befolkningen. At deres overdrevne og ofte også simple dyrkelse af oplevelser af at være udgrænset og marginaliseret i forhold til den almindelige samfundsudvikling rent faktisk vinder genklang hos folk. Først og fremmest fordi disse oplevelser er en del af disse borgeres virkelighed. Også før populistiske partier giver den gas med vrede ord og store armbevægelser.
Populistiske partiers succes er altså baseret på en reel folkelig oplevelse af social og kulturel udgrænsning.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


