Jeg vil beskrive de seneste måneder i Israel som ét langt angstanfald. For mig personligt, men også for mit land.
Da vi første gang hørte om den reform, regeringen havde planer om at gennemføre, var der mange – primært fra de mere privilegerede dele af samfundet – som fik lyst til at flygte. Der var en opfattelse af, at kampen var tabt, »skide være med det hele, lad os flytte til Berlin, vi har ingen chance for at redde det her sted længere«. Sådan er der stadig nogle, der ser på det.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
