Debatindlæg afRose Østergaard

cand.pæd. i pædagogisk antropologi

I stedet for det massive fokus på individet og dets evne til at navigere socialt bør der fokuseres på at skabe klare og tydelige regler for deltagelse i efterskolefællesskabet.

Uddannet i pædagogisk antropologi: Myten om det rummelige efterskolefællesskab er en farlig undskyldning for manglende inklusion

Lyt til artiklen

De seneste uger har debatten om efterskoleelevers stigende frafald været domineret af forklaringsmodeller, der lægger skylden for mistrivsel hos den enkelte elev. Men hvad hvis problemet ikke ligger hos individet, men hos fællesskabet på efterskolen?

I forbindelse med udarbejdelsen af mit speciale, ’Jagten på det fede fællesskab’, foretog jeg et tre måneder langt feltstudie på en efterskole i Danmark. Det viser bl.a., at deltagelse i fællesskabet på efterskolen føles eksistentielt for eleverne. Når eleverne indskrives på efterskolen, isoleres de fra deres hidtidige miljø, og de mister dermed en del af deres identitet. Derfor bliver det sociale liv på efterskolen afgørende, og eleverne oplever det at blive en del af fællesskabet som noget eksistentielt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her