I min barndom blev morgenrutinerne med at fyre op i brændeovnen og fodre dyrene kun afbrudt, når landposten rullede ind på gårdspladsen i sin postgule Renault.
Det var altid den samme. Han hed Henry, og alle på egnen kendte ham. Flink som året var langt. Nydelig rød postjakke og oldschool kasket. Han gik selv ind i bryggerset, hilste på de tre logrende gravhunde og lagde posten på vaskemaskinen.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
