»Hvor længe tror I, det tager at sulte sig ihjel?«, spurgte Margrethe fra min gamle selvhjælpsgruppe for pårørende til mennesker med Parkinsons sygdom eller demens. Det satte gang i en tankevækkende og oprørende samtale mellem os efterladte ægtefæller.
Medierne er fulde af beretninger om det enorme ressourcepres, ældreplejen er under for tiden. Der mangler både penge og personale til at løfte opgaven ude i kommunerne. Senest har Herning Kommune modigt og ærligt lagt frem, hvilken ældrepleje de kan yde inden for det givne budget. Det medfører blandt andet, at de ældre først bliver taget op af sengen langt op ad formiddagen, at de efterlades fastende i op til 14 timer i døgnet, højst kommer i bad en gang om ugen (også hvis de bruger ble), ikke tilbydes nogen som helst træning eller aktivitet og ikke bliver tilset for symptomer på nye helbredsproblemer.
