I 2012 besluttede politikerne, at alle børn skal tilbydes den samme undervisning. Det blev begrundet med store pædagogiske ambitioner om lige vilkår og afskaffelse af stigmatisering. Begrebet inklusion var født. Men skal man nu også tilbyde det samme til alle, eller kan det tænkes, at der er forskel på børn, og at de derfor skal tilbydes forskellige ting?
Den begrundelse, som blev skjult bag de høje ambitioner var naturligvis, at det er billigere at stoppe alle ind på samme matrikel, end at have flere tilbud, der passer til børns forskelligartede behov. Den taktik bruger jeg også, når jeg skal have mine børn til at tage medicin – gemmer den dårlige smag i noget lækkert. Det virker.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
