Under optakten til sidste folketingsvalg var unges mistrivsel et af de emner, der fyldte allermest. Og med skolestart er problemet ikke blevet mindre aktuelt. I den forbindelse bliver uddannelses- og karaktersystemet ofte udpeget som en af de primære syndebukke, der må reformeres, hvis vi for alvor skal komme mistrivslen til livs.
Det hævdes, at karakterer skaber et unødigt pres på de unge, og at de ofte kommer til at stå i vejen for reel feedback, som eleven kan bruge fremadrettet. Konklusionen lyder ofte, at vi ved at afskaffe karakterer kunne lette presset på de unge og samtidig bekæmpe en usund præstationskultur. Men efter min mening er den konklusion forkert. For mig at se vil en afskaffelse af karakterer først og fremmest være et kæmpe svigt af de unge – og særligt dem med de dårligste forudsætninger.
